For andet år i træk topper Hyundai listen i ”Auto Bild Qualitätsreport”, Tysklands førende bilmagasins årlige kvalitetsundersøgelse. Det er især inden for kategorierne holdbarhed, værkstedskvalitet og garanti, at det koreanske kvalitetsmærke er konkurrenterne overlegne. Dette gælder også hos BIL GO i Køge. Her møder de stor begejstring blandt kunder for Hyundai’s kvalitet.
Det førende tyske bilmagasin Auto Bild’s årlige kvalitetsrapport ”Auto Bild Qualitetsreport” tiltrækker sig en del mere opmærksomhed end de mange andre kåringer og undersøgelser i bilbranchen. Og det er ikke så mærkeligt, for den omfattende analyse bygger på tilbagemeldinger fra intet mindre end 9.000 tyske bilejere samt resultaterne fra over 7,5 millioner bilinspektioner gennemført af det tyske TÜV.
Igen i år kan Hyundai lade sig hylde som det mest pålidelige bilmærke med de mest tilfredse kunder, og fremhæves især for bilernes holdbarhed, værkstedskvalitet og imponerende garantiordning. Den fornemme førsteplads er kommet i hus foran velansete tyske og japanske mærker som Honda, Toyota, Audi og Mercedes og bekræfter dermed Hyundai’s status som et anerkendt kvalitetsmærke, der har bidt sig fast i toppen af et af Europas vigtigste bilmarkeder.